|
Mette-Marie Davidsen
![]() Journalist og forfatter
Typisk ”gør det selv kvinde”, der efter et halvt liv med økonomiske fiaskoer tog skeen i den anden hånd og satte sig for at lære det der med penge. Foreløbig har det udmøntet sig i to bøger til kvinder om privatøkonomi - først bestselleren ”Kloge kvinders guide til økonomisk frihed”, Pretty Ink 2006 og senest ”Pengekuren”, Pretty Ink/Rosinante & Co. 2008.
På baggrund af de to bøger har Mette-Marie holdt en lang række foredrag for kvinder rundt om i landet og blevet bestyrer af den økonomiske brevkasse først på damemagasinet NOVA og sidenhen på Femina. De var desuden motivationsfaktoren for at samle fem kvinder i ”Mens Vi Sover Invest I/S” – en pengeklub kun for kvinder.
Mette-Marie elsker at kompostere svært tilgængeligt stof, så alle kan forstå det. Det gør hun blandt andet ved at skifte den gængse bank- og handelsskole sprogbrug om penge ud med helt andre og overraskende måder at fortælle om penge på - nye ord og nye tilgange til at arbejde med privatøkonomien på. Og så har hun en ubændig trang til at være med til at åbne kvinders øjne for deres økonomiske muligheder, så kvinder i højere grad bliver interesseret i at lære at spille pengenes spil.
Du kan læse mere om Mette-Marie her.
|
|